Spiritualitet

Hvad er spiritualitet ?

Den bedste beskrivelse af  det NLP omtaler som ’større end’ – synes jeg, at overlæge og psykiater, ph.d og forsker Lone Overby Fjordback beskriver i digtet ’Hjem’

”Buddhister siger, kernen er tomhed. Religiøse siger, det er Gud. Naturfolk tror, det er selve livets kraft. Hjerneforskere mener, det er øget aktivitet i venstre del af pandelappen.”

Det kan næsten ikke siges bedre, og rummer på sin vis os alle sammen. Måske er det allermest centrale at vi uanset livsopfattelse, har brug for at tro på og søge og hige efter et svar af en eller anden karakter i noget ’større end’.

Alberto Villoldo kalder det så fint: ’Ånden med de tusinde navne.’ Personligt er jeg overbevist om, at der er noget ’større end’, og jeg er samtidig stor tilhænger af naturvidenskabelig evidensbaseret dokumentation i al den udstrækning, det er muligt.

Det ene udelukker bestemt ikke det andet. Derimod tror jeg ikke, at der findes én sandhed, men mange ’åbne slutninger’. En ung klient konkluderede: ’Jeg kan ikke lide noveller med åbne slutninger’ og lidt senere i sessionsforløbet, ’Jeg skal lære at leve med åbne slutninger’.

En flot formulering og refleksion.