Ved du, hvordan det er at have dysleksi – også kaldet ordblindhed ?
Se lige dyslektikerens forståelse af sætningen: kat sad måtte
Det er først for meget nylig, at jeg dykkede ned i, hvad ordblindhed og dysleksi egentlig er. Jeg har selv dysleksi og har som sådan kun forbundet ordblindhed med, ‘ikke at kunne se ordet’ og ‘ikke kunne stave ordene rigtigt.’ Det har jeg lært at håndtere nogenlunde. Især med hjælp fra min ualmindelig tålmodige mor, der vidste, hvad mit bogstav problem var, i modsætning til underviserne i mine tidlige skoleår.
Hvorfor er det kun den halve sandhed om ordblindhed, at bogstaver og tal er noget rod ?
En dyslektiker skaber ubevidst meningsskabende ‘billedtanker’ af ord for at forstå og skabe mening i en sætning. Når det ikke er muligt, at skabe en ‘billedtanke’ opstår der huller i sætningen. De ‘tomme huller’ i sætningen medfører forvirring, der fører til desorientering, der fører til blokering og følelsesmæssig reaktioner. Oftest i form af små-vrede eller stor agression. Ihvertfald uhensigtsmæssig adfærd.
Alle små-ordene og dem er der ca 220 af, ala: ‘en, et, over, sådan’ – og alle triggerordene er nul-billed ord, – de er som et fremmedsprog, der ikke kan oversættes til noget, der giver mening. Sort hul – blank skærm.
Og dyslektikerens medmennesker fatter oftest ikke en bønne af, hvorfor der pludselig kan komme et vulkansk følelses udbrud ud af den tilsyneladende blå luft ? Triggerord – sorte huller – blank skærm!
Har du eksamen i skriftlig modellervoks ?
Der er forskellige læringsstrategier, som giver den ordblinde redskaber til at kunne håndtere sine intellektuelle evner og færdigheder på en konstruktiv måde. Bl.a. ved at lære mentale redskaber til at fastholde fokus, at lære at lede ‘det mentale øje klogt’, selvom der opstår et ‘sort forståelses hul.’
Dernæst at få aktiv hjælp til at trylle ‘tankebilleder’ frem af triggerordet med modellervoks, så ordet giver mening. Waw, hvor værdifuldt.
Løsningen er med andre ord at få strategier til at skabe ‘billedtanker’, for at håndtere forvirring og desorientering. Det er ikke nok at skabe et ‘billede af ordet’ korrekt stavet, det giver fortsat ingen forståelses-mening. Der skal en billedtanke med! Tankevækkende, ikk’!
Foruden at læse bogen ‘Den begavede dyslektiker’ har jeg hentet viden og indsigt på www.laeringifokus.dk
Det er Moniek Gevens hjemmeside. Hun underviser i Davis’ læringsstrategier og har givet mig lov til at benytte de illustrative billeder fra hjemmesiden.
Dysleksi-i-fokus, er et kursuscenter for voksne og børn med læse- eller indlæringsvanskeligheder.Tlf. 30 13 75 01 www.laeringifokus.info
Jeg tror, at de fleste ordblinde genkender nederlagsfølelser ?
Det med at få opgaver retur overmalet med lærerens velmenende røde eller grønlyseblå markeringer af, hvor mange ‘fejl’ han eller hun har fundet. Og ihvertfald aldrig unden rettelser. Aldrig, som i aldrig uden en rettelse! Hvad gør det ved et barn, ung og voksen – hvis ikke rettelserne bliver sat ind i den kontekst, at det skyldes at dyslektikerens hjerne simpelthen bare arbejder anderledes ? Den indsigt har de færreste, tror jeg.
Kan du genkende følelserne i forbindelse med konstant at modtage rettelser ?
Det modsatte af rigtigt, er typisk forkert, og hvad er der i mellemrummet ?
Ja, ordene er stavet forkert – tak for den korrektion. Det handler om nogle evner og færdigheder i dit neurale system, der er skruet specielt sammen. Heldigvis er hjernen plastisk, – den vil med glæde lære at træde nogle nye hjernestier, når den bliver guidet på en klog og medfølende måde. Begavelsen fejler ikke noget !
Forudsætningen er at få professionel hjælp. Både til gode læringsstrategier og til at håndtere de mentale udfordringer: de bivirkninger, der opstår af, ikke at kunne ‘noget’ du gerne vil kunne og som ‘alle’ andre ser ud til let at kunne. Et misforstået forkertheds-syndrom !
Desværre sker der typisk det, at alle de gentagne ord-rettelser opleves som en personlig ‘forkerthed’. Stille og roligt sniger jeg-er-forkert-oplevelsen sig ind i din identitet. Du kommer til at tro, at det er dig, der er forkert, selvom du er fuldt og helt normal begavet og velfungerende. Det er dine indlærings evner og færdigheder, der er anderledes skruet sammen.
Har du brug for at give dit selvværd og din selvtillid et eftersyn ?
Mange ordblinde lider med store selvværds-ar, åbne selvtillids-sår, og er måske blevet lidt skrøbelige indeni som følge af et skoleliv med mange nederlags oplevelser. Typisk er du enten blevet god til gå i forsvarsberedskab eller også går du i flyverskjul, af bare gammel skam.
Der er heldigvis måder, du kan få hjælp til at genfinde din egen iboende selvagtelse på. Måske har du brug for terapeutisk hjælp til at lokke selvværd, selvtillid og robusthed frem fra gemmerne og skabe et nyt sundt og mere sandt selvbillede.
Er det muligt at få et liv fuldt af selvagtelse som dyslektiker/ ordblind ?
Ja ! Det er altså ikke kun tal og bogstavsrod, der forstyrrer ordblinde. Det er også ord-hullerne, mellemrummene mellem billedtankerne, der skaber ballade.
Jeg fandt stor genkendelse i det med ‘at gå i baglås’ over et ord eller begreb som jeg ikke helt forstår til bunds. Nu ved jeg, at det er fordi, der ikke er skabt ‘et tankebillede’ af ordets betydning. Selv i dager det af og til en træls udfordring.
Det er dejligt se de gamle oplevelser af bøvl og ballade med stave-rod, ‘triggerord’, sorte forståelseshuller og følelsesmæssige forvirrings oplevelser, tilsat gamle nederlagsfølelser i et helt nyt perspektiv. Det er sådan, det er, og hvad kan jeg så gøre herfra ?
Og ja, det kan sagtens lade sig gøre, at genvinde en sund selvforståelse. Måske skal du finde professionel hjælp til at komme på sporet af din dybe selvrespekt og store selvtillid.
Selvagtelsen er der – neden under alle de dårlige oplevelser, og kan sagtens lirkes frem i lyset.
RonaldDavis: “Den begavede dyslektiker”, Klim 2006
- han er selv dyslektiker og har udviklet et system til at afhjælpe indlærings problemer.
Moniek Geven, underviser i Davis’ læringsstrategier -Tlf. 30 13 75 01